Nikotinafhængighed, test din afhængighed og rygestopmedicin
Udvikling af nikotin afhængighed og nikotin abstinens.
Når et menneske vælger at ryge, så udsætter man sin krop og hjerne for mange giftstoffer, bl.a. nikotin, tjære og kulilte. Når man ryger igen og igen, så udsætter man sin krop og hjerne gentagne for mere og mere nikotin, og dette fører til udvikling af tolerans og afhængighed. Dermed oplever rygeren gradvist at man behøver stadig flere cigaretter/højere doser nikotin, for at opnå samme stimulerende effekt som tidligere mindre doser af nikotin gav. Når rygere forsøger at trappe ned og stoppe med at ryge, oplever kroppen og hjernen at den ikke får tilført nok nikotin, og rygeren oplever abstinenssymptomer når nikotinniveauet i krop og hjerne falder. Disse abstinenssymptomer inkluderer bl.a. lavere stress tærskel, irritabilitet, koncentrationsbesvær, nervøsitet, hovedpine, øget madlyst og vægtøgning, søvnløshed og depressions symptomer så som reduktion i lyst og interesse /anhedoni. Sådanne symptomer vil aftage over tid, men nikotinabstinensen gør det vanskeligt for de fleste mennesker at holde op med at ryge.
Ikke vanedannende rygestopmedicin er uden nikotin:
Med den korrekte medicinske behandling vil du øge chancen for et succesfuldt rygestop med ca. 40%. Indenfor receptpligtig rygestopsmedicin findes to produkter: Vareniclin og Bupropion.
Vareniclin har to virkningsmekanismer. Den første mekanisme er, at Vareniclin blokerer for nikotinen i hjernen og dermed reducerer de positive effekter ved rygning. Den anden virkningsmekanismer er, at Vareniclin frigiver en mindre mængde dopamin i hjernen. Dopaminen vil lindre symptomerne på rygetrang og nikotinabstinenserne. Det er dokumenteret, at Vareniclin øger chancerne for at stoppe med at ryge til over det dobbelte sammenlignet med rygestopforsøg uden medicin.
Bupropion Bupropions virkning kan lette rygestop, fordi mange rygere udvikler depressive symptomer, når de holder op med at ryge, og fordi nikotin i sig selv har en antidepressiv virkning. I gennemsnit øger Bupropion chancerne for rygestop med omkring 60% sammenlignet med ingen medicin.
Test din Nikotinafhængighed:
Graden af nikotinafhængighed kan måles med Fagerströms test. Testen består af seks spørgsmål. For hvert svar gives et antal point, og den samlede sum af point viser graden af fysisk nikotinafhængighed. Jo flere point, jo større afhængighed.
1. Hvor lang tid går der, fra du vågner, til du ryger?
Under 5 min. (3 point)
6-30 min. (2 point)
31-60 min (1 point)
Over 60 min. (0 point)
2. Har du svært ved at lade være med at ryge, hvor det er forbudt?
Ja (1 point)
Nej (0 point)
3. Hvilken cigaret er sværest at undvære?
Den om morgenen (1 point)
En anden (0 point)
4. Hvor mange cigaretter ryger du dagligt?
Mindre end 10 cigaretter (0 point)
11-20 cigaretter (1 point)
21-30 cigaretter (2 point)
Mere end 30 cigaretter (3 point)
5. Ryger du mere først på dagen end resten af dagen?
Ja (1 point)
Nej (0 point)
6. Ryger du også, når du er sengeliggende af sygdom?
Ja (1 point)
Nej (0 point)
Tolkning af resultat:
0 point = Ingen afhængighed
1-2 point = Mild afhængighed
3-4 point = Moderat afhængighed
5-6 point = Stor afhængighed
7-10 point = Meget stor afhængighed
Nikotinerstatningsprodukter i forskellige typer kan købes i håndkøb og uden receptordination.
Vi ved, at det er forskelligt om rygere ønsker at benytte nikotinerstatning som hjælpemiddel, og som er skeptiske overfor nikotinerstatningen, og frygter at skabe en ny afhængighed.
Rygestop og mindskelse af eksponering for tobaksrygningens giftstoffer, gør at man med rygestop med nikotinerstatnings produkt indeholdende nikotin, men uden tobakkens mange giftstoffer, mindsker risikoen for alle følgesygdommene. Dermed vil sundhedsgevinsten ved et rygestop med nikotinerstatning, til enhver tid opveje at man erstatter tobaksnikotinafhængighed med niktin i nikotinerstatnings produkter.
Nikotinerstatningsmidlerne mindsker rygetrangen og øger sandsynligheden for rygestop med cirka 60%. Nikotinprodukterne tager man i mindst 3 måneder og om nødvendigt – op til 6 måneder. En del rygere oplever at de kan blive afhængige af nikotintyggegummi, men sjældnere af nikotinplaster. Rygere der ryger mere end ca. 10-15 cigaretter dagligt er allerede stærkt afhængig af nikotin, og behøves derfor at ikke frygte, at der opstår en ”ny” afhængighed. Nikotinerstatningsprodukter findes i forskellige formater og med nikotin tilsat i f.eks. sugetabletter, spray, tyggegummi, inhalator eller plaster. Ofte benyttes der for lav dosering af nikotinerstatning eller besværligt format, og hyppigt er det godt at om man før rygestoppet afklarer om man ønsker at bruge et nikotinerstatnings produkt, og i så fald om man ønsker at beholde den velkendte følelse af at have noget i munden (f.eks. inhalator), eller foretrækker et mere diskret rygestop (f.eks. plaster). Rygere der ryger 20-30 cigaretter eller mere om dagen, og som ønsker nikotinerstatning, har erfaringsmæssigt behov for en mere “kontinuerlig” tilførsel af nikotin gennem et nikotinplaster i starten. Senere kan der så f.eks. trappes ned med inhalator eller tyggegummi på 4 mg og siden 2 mg, dette kan skræddersys til dig ud fra din afhængighed.
Nikotinafhængighedens “neurobiologi” – kort fortalt:
Når du ryger, frigiver cigaretten nikotin, der hurtigt når til hjernen. Hjernen reagerer ved at frigive dopamin, som giver dig en følelse af nydelse. Når mængden af dopamin falder, fører det til abstinenssymptomer som fx rastløshed og irritation. Dette giver dig lyst til endnu en cigaret, og på denne måde udvikler du en nikotinafhængighed.
Der kan dog være forskel på, hvor nikotinafhængig du er, samt hvilke faktorer der bidrager til din afhængighed.
Du vil som ryger ofte kunne genkende dig selv i rollen som ryger af lyst eller ryger af nød. Som ryger af lyst ryger du, primært når du har lyst, fx efter du har være i bad og spist morgenmad og så igen i en pause på arbejdet, når du får fri osv. Her vil du opleve, at der godt kan gå længere tid imellem rygningen, dvs. mere end 2 timer. Du er nikotinafhængig, men ikke i lige så høj grad som en ryger af nød. Som ryger af nød vil du ofte føle et behov for at ryge minimum hver anden time.
Hvorvidt du mest er ryger af nød eller lyst kan afspejle sig i varierende omfang i de fire rygeroller:
Fysisk: Du har en grad af nikotinafhængig og oplever abstinenssymptomer hvis du ikke ryger ca. hver anden time.
Psykisk: Du ryger for at regulere stressfyldte situationer – både på arbejdet og derhjemme.
Socialt: Du ryger når du er sammen med andre.
Vane: Du ryger på bestemte tidspunkter, når vanen er at “tænde en cigaret”.
