Motivation

Motivation og gevinst

Motivationen for adfærdsændringer er beskrevet i en ”motivationsmodel” (Prochaska og DiClementes), som overordnet bestå af seks ”motivationsfaser”, Ignorering > Før-overvejelse > Overvejelse > Forberedelse > Handling > Vedligeholdelse og håndtering af tilbagefald. Rygestopbehandling hjælper dig til at komme i handlingsfasen, og på vejen til handlingsfasen, kan det hjælpe en på vej ved at man reflekterer over ens egne tanker om ”fordele” og ”ulemper” ved rygestop. Rygestop lykkes med handling, og rygestoplinjen hjælper dig bl.a. igennem dine forskellige faser og skaber klarhed over hvilken motivationsfase du befinder dig i, i forhold til at opnå et varigt rygestop. Uanset hvilken fase du evt. befinder dig i, så kan rygestoplinjen.dk hjælpe dig med at komme videre og få den helt rigtige behandling som passer for dig. Mange mennesker som ryger kan have udfordringer med stress, angst og depressions symptomer som forværres eller opstår i abstinens. Derfor er det din tryghed og behandlingsgaranti at der ikke overses noget under rygestopbehandlingen når rygestoplinjen.dk har såvel rygestoprådgiver, psykologer, sygeplejerske og speciallæger ansat.

Gevinster og hvorfor det kan altid betale sig at stoppe:

Mange tror fejlagtigt, at hvis man har røget i mange år, så kan det ikke betale sig at stoppe. Men uanset hvor længe du har røget, så vil et rygestop gavne dit helbred. Uanset hvor gammel du er, når du holder op med at ryge, så vil du gennemsnitligt vinde nogle leveår på grund af rygestoppet. Mennesker, der stopper med rygning som 30-årige, vil i gennemsnit kunne lægge 10 år til deres levetid – mens mennesker, der stopper som 60-årige, i gennemsnit kan se frem til 3 ekstra leveår.

Samtidig vil du opleve at få det bedre, når du stopper. Nogle helbredsfordele viser sig allerede efter få timer som røgfri, mens andre viser sig i det lange løb. Du får hurtigt mere energi og bedre vejrtrækning. Rygestop reducerer risikoen for mange sygdomme væsentligt, fx hjertekarsygdomme og flere kræftformer, og vil i mange tilfælde bedre symptomerne ved opstået sygdom

Tid efter rygestoppet Effekt på helbredet
20 minutter efter Blodtryk og puls bliver normalt.
1 døgn Risikoen for blodpropper er mindsket.

Lungerne begynder at rense sig selv.

3 døgn Iltoptagelsen forbedres og vejrtrækningen bedres.
2 uger – 3 måneder Kredsløbet bliver gradvist bedre.

Lungerne kan bedre bekæmpe infektioner.

3- 12 måneder Frugtbarheden bedres, mindre hoste, bedre søvn og lettere vejrtrækning
1-2 år Risikoen for at få en blodprop er halveret.
5 år Risikoen for nogle kræftformer er halveret (mundhule, bugspytkirtel, livmoderhals).
10-15 år Risikoen for at få en blodprop er nu den samme som hos en aldrig-ryger.

Risikoen for at få kræft i luftvejene er næsten den samme som hos en ikke-ryger.